Historie - LGBT+HUSET https://lgbthusaarhus.dk SUNDERE - STÆRKERE - SAMMEN Wed, 27 Mar 2024 08:43:08 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.8.5 https://lgbthusaarhus.dk/wp-content/uploads/2019/08/cropped-LGBTHUS_Logo_transparent-1-32x32.png Historie - LGBT+HUSET https://lgbthusaarhus.dk 32 32 Velkommen til Kari som ny forperson i LGBT+HUSET https://lgbthusaarhus.dk/velkommen-til-kari-som-ny-forperson-i-lgbthuset/ Sun, 17 Mar 2024 17:14:49 +0000 https://lgbthusaarhus.dk/?p=3754

Michael trak sig som forperson for LGBT+HUSET på vores generalforsamling efter tre års flot arbejde med at føre foreningen fra en nyopstartet forening og videre til en forening i drift. For ham har det været tre lærerige år, og det er noget, han tager med sig videre i hverdagen.

"Jeg har lært rigtig meget de sidste tre år. Det har til tider været en tour de force, hvor der har skullet jongleres mellem politik, politi, foreninger, bestyrelse og meget andet. Jeg har ikke trukket mig fra posten, fordi den ikke er vigtig, men fordi HUSET skal videre. Og det er tid til friske kræfter og ideer," forklarer Michael og fortsætter:

"Jeg glæder mig til at se, Kari lykkes på posten, og jeg ved, at hen har masser af gode planer, som jeg støtter 100 procent."

På generalforsamlingen blev Kari valgt enstemmigt, og hen fortalte om sine planer for LGBT+HUSET, der indebærer et større samarbejde med de andre foreninger i Aarhus.

"Min drøm for LGBT+HUSET er, at vi kommer til at understøtte de andre foreninger i Aarhus, og at vi kan støtte og hjælpe dem med kommunikation, IT, kurser og meget andet. Vi vil være et sted, hvor alle LGBT+-personer kan komme og lave lige det, man brænder for, og at vi kan blive en slags fællessekretariat for de foreninger i Aarhus, der ikke selv har et. Vi skal være det samlingssted, som mange af foreningerne har efterspurgt," fortæller Kari.

Udover Kari blev der valgt nye bestyrelsesmedlemmer, som nu skal føre foreningen videre sammen med vores sekretariat.

Bestyrelsen er herefter:

Kari Pedersen (forperson)

Maria Nygaard (nuværende kasserer)

Trine Pedersen (nuværende sekretær)

Anne Sophie Parsons

Arthur Kjær

Dennis Møller (foreningsrepræsentant, Aarhus Regnbue Idræt)

Bestyrelsen opdaterer ansvarsområder, forretningsorden og konstituerer sig på det førstkommende bestyrelsesmøde.

Til sidst vil vi sige tak til tidligere næstforperson Benjamin, og bestyrelsesmedlemmerne Michael S. og Frej, der ikke længere er med i bestyrelsen efter dagens generalforsamling.

]]>
Michael bliver ny forperson https://lgbthusaarhus.dk/michael-bliver-ny-forperson/ Sat, 12 Jun 2021 14:28:03 +0000 https://lgbthusaarhus.dk/?p=1638 Philipp har valgt at drosle ned på det frivillige arbejde og er derfor trådt tilbage som forperson. Bestyrelsen har konstitueret tidligere næstforperson, Michael Sørensen-Bech som LGBT+HUSETs nye forperson.

Nogle af jer kender Michael, og for andre er han et nyt ansigt. Indtil for få dage siden var han foreningens næstforperson, nu står han til at skulle udfylde forpersonrollen efter Philipp.

"Jeg vil gerne sige en stor tak til Philipp for det store arbejde, han har lagt for og i LGBT+HUSET. Uden ham havde HUSET ikke været det, det er i dag, for han har om nogen været indbegrebet af LGBT+HUSET siden 2018. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Philipp, og det har givet indblik i, hvad posten indebærer," fortæller Michael.

Og der er masser af opgaver at gå til i en forening, der er i hastig udvikling og med mange berøringsflader - og det kan godt give lidt sved på panden.

"Det er et crashkursus uden lige at overtage forpersonposten, men heldigvis har jeg mine erfaringer fra både denne og andre bestyrelser og andet frivilligt arbejde med mig. Jeg ved, at blandt mine første opgaver er at møde frivillige, samarbejdspartnere og andre. Jeg glæder mig til at gå til opgaven som forperson og videreudvikle LGBT+HUSET, så det står endnu stærkere", siger Michael.

Nu går hans arbejde som forperson i gang med en fuld genåbning af LGBT+HUSET efter coronanedlukningen og sammen med den øvrige bestyrelse at gøre foreningen klar til masser af nye og spændende aktiviteter og initiativer efter sommerferien.

Bestyrelsen og sekretariatet ønsker Michael tillykke med sin nye post og ser frem til det videre arbejde under hans kyndige ledelse. Vi håber, at I vil tage godt mod Michael, og hvis du gerne vil i kontakt med ham eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at sende ham en mail på michael@lgbthusaarhus.dk.

Kort om Michael:
39 år gammel og gift med Peter. Hans daglige arbejde er som kommunikationskonsulent i Aarhus Kommune, og derudover er han frivillig rådgiver i LGBT+ Rådgivning Aarhus.

]]>
Philipp træder tilbage som forperson https://lgbthusaarhus.dk/philipp-traeder-tilbage-som-forperson/ Fri, 11 Jun 2021 15:40:00 +0000 https://lgbthusaarhus.dk/?p=1664 Vores dygtige forperson Philipp har desværre valgt at sætte det frivillige foreningsarbejde på pause og træder tilbage fra sin post som forperson for LGBT+HUSET.

Philipp har om nogen gjort en kæmpe indsats for foreningen, og man må sige han stopper på toppen. I de seneste år, er det lykkedes ham at få en kommunal driftsbevilling, lokaler og en masse samarbejder med LGBT+ Danmark, Aarhus Kommune, FO-Aarhus, Kulturgyngen, Kromosom, og mange andre.

Philipp har samtidig været initiativtager til at få sat gang i en lang række tilbud i HUSET. Og ikke nok med det, så har han også været med til at sikre LGBT+HUSET Foreningsprisen ved Danish Rainbow Awards. Her har Philipp spillet en helt central rolle, og det har krævet utroligt meget arbejde. Og det er endda sket i en periode med nedlukning af Danmark. Vi er nu i gang med at åbne op igen. Og Philipp overleverer et LGBT+HUSET, der er i så god og stabil en tilstand, at han føler, han med sindsro kan trække sig tilbage, overlade stafetten og prioritere sin tid anderledes. Det har vi fuld forståelse for, selvom vi er enormt kede af at miste en så stor kapacitet som Philipp. Derfor skal der også lyde en stor tak fra LGBT+HUSET for den kæmpe indsats, du har lagt. Du burde også have vundet årets ildsjælepris!

Bestyrelsen i LGBT+HUSET vil komme til at savne Philipp, hans engagement og hans hårde arbejde for foreningen. Vi ønsker ham alt held og lykke fremover – og så håber vi, at se ham som frivillig i HUSET. Han skal dog først nyde, at han får meget mere fritid end, han har haft de seneste år 😉Philipp siger en stor tak til alle i foreningen; frivillige, medlemmer og samarbejdspartnere for den gode tid i LGBT+HUSET og masser er gode oplevelser. Han glæder sig til at mødes i andre sammenhæng - uden forpersonkasketten.

Bestyrelsen har valgt at konstituere næstforperson Michael Sørensen-Bech som ny forperson for LGBT+HUSET.

]]>
Peder Udengaard ansættes som sekretariatsleder https://lgbthusaarhus.dk/peder-udengaard-ansaettes-som-sekretariatsleder/ Wed, 01 Apr 2020 14:31:00 +0000 https://lgbthusaarhus.dk/?p=1641 Takket være bevillingen fra Aarhus Kommune, har LGBT+HUSET fået mulighed for at ansætte en sekretariatsleder til varetagelse af den daglige drift samt hjælpe bestyrelsen med at føre visionerne ud i livet.

Valget faldt på Peder Udengaard, der har et langt CV med udvikling af foreninger og kulturinstitutioner. Peder er desuden medlem af Aarhus byråd for Socialdemokratiet og arbejder utrætteligt for at gøre Aarhus til en mangfoldig by og en god by for alle.

Peder glæder sig til at bidrage med at gøre LGBT+HUSET til en vigtig sparringspartner for Aarhus kommune og generelt styrke foreningens profil som paraplyorganisation for LGBT+miljøet i Aarhus og Østjylland.

Vi ser frem til samarbejdet og de muligheder, det fører med sig.

]]>
Aarhus byråd afsætter midler til etablering og drift af LGBT+HUSET https://lgbthusaarhus.dk/aarhus-byraad-afsaetter-midler-til-etablering-og-drift-af-lgbthuset-frem-til-2023/ Fri, 20 Sep 2019 12:30:24 +0000 http://lgbthusaarhus.dk/?p=1209 I et bredt vedtaget budgetforlig har partierne i Aarhus Byråd afsat 500.000,- årligt til etablering og drift af LGBT+HUSET!


Vi glæder os til et tæt samarbejde med Aarhus Kommune og i særdeleshed Sundhed og Omsorg til at arbejde på at forbedre LGBT+ personers sundhed, trivsel og livskvalitet i vores skønne by Aarhus samt til at skabe et samlingssted for LGBT+ miljøet i Aarhus og omegn!

Vi siger stort tak til alle de frivillige, som har bidraget til projektet i de sidste år, og som har gjort det her muligt! I er bare de bedste!

Et rigtigt stort tak også til partierne i Aarhus byråd for jeres støtte til projektet og det gode samarbejde! Vi ser frem til det fremtidige styrkede samarbejde for at øge sundhed og trivsel blandt LGBT+personer i Aarhus.

]]>
Åbent LGBT+hus https://lgbthusaarhus.dk/aabent-lgbthus/ Sat, 10 Aug 2019 11:10:50 +0000 http://lgbthusaarhus.dk/?p=1006 LGBT+huset afholder åbningsreception med 150 gæster i løbet af dagen. Taler af bl.a. borgmester Jacob Bundsgaard og offentliggørelse af husets nye navn og logo.

]]>
Lejekontrakten underskrives https://lgbthusaarhus.dk/lejekontrakten-underskrives/ Thu, 04 Jul 2019 13:05:08 +0000 http://lgbthusaarhus.dk/?p=897 Efter længere tids søgen efter egnede lokaler underskrives lejekontrakten på lokaler i FO-byen, Vester Allé 8.

]]>
Ny bestyrelse valgt på generalforsamling 2019 https://lgbthusaarhus.dk/ny-bestyrelse-valgt-paa-generalforsamling-2019/ Mon, 18 Mar 2019 20:47:11 +0000 http://lgbthusaarhus.dk/?p=548 På generalforsamlingen for LGBT+husets støtteforening blev der valgt en ny bestyrelse, som vil gøre deres bedste for at 2019 bliver året, hvor et LGBT+hus bliver en realitet i Aarhus.

]]>
Stiftende generalforsamling https://lgbthusaarhus.dk/stiftende-generalforsamling/ Fri, 23 Mar 2018 08:34:10 +0000 http://lgbthusaarhus.dk/?p=276 Stiftende generalforsamling for LGBT+hus Aarhus' Støtteforening.

]]>
Intensivt frivilligt arbejde, 2018 https://lgbthusaarhus.dk/intensivt-frivillig-arbejde-2018/ Wed, 28 Feb 2018 19:03:25 +0000 http://lgbthusaarhus.dk/?p=551 Siden det åbne informationsmøde har der været intensivt arbejde i arbejdsgrupperne, bl.a. udviklingen af visionsrapporten, PR-arbejde og netværksarbejde.

]]>