Sundhed

LGBT+ huset vil ved hjælp af sundhedssøjlen løfte LGBT+ personers generelle sundhedsniveau. LGBT+ personer har forskellige helbredsudfordringer som at de ryger mere, drikker mere og har flere kroniske smerter end resten af befolkningen.

LGBT+ personer føler sig ofte ikke imødekommet ved deres kontakt med lægen, hvilket især er et problem for transpersoner der får adgang til kønkorrigerende behandling i sundhedssystemet. I LGBT+ huset vil der være mulighed for behandling og forebyggelse af helbredsproblemer i huset, samt at hjælpe LGBT+ personer i at føle sig mere velkomne i sundhedssystemet generelt.

Sundhedssøjlens målgruppe er:

  • LGBT+personer, der har eller er bange for, at de har helbredsproblemer. Derudover vil raske LGBT+personer få udbytte af søjlens forebyggende arbejde.
  • Sundhedsfagpersoner der søger information om hvordan de skal håndtere de helbredsproblemer LGBT+ personer har.

Søjlen kan blandt andet tilbyde:

  • Test for HIV/AIDS
  • Bisiddere til møde med sundhedsvæsenet.
  • Informationsfoldere omkring helbredsproblemer.
  • Gruppeterapi
  • Samtaler med psykolog, læger og sygeplejesker
  • Sexualundervisning for voksne