PROUD! Filmfestival er en non-profit filmfestival i Aarhus dedikeret til LGBTQ-film. Den afholdes hvert år i uge 40 og 41 i Øst for Paradis. I løbet af året afholder vi filmvisninger, forpremierer, foredrag og debatarrangementer med relevans for LGBTQ-miljøet, samt alle andre interesserede i Aarhus og omegn.
PROUD! Filmfestival – LesbianGayBiTransQueer Filmfestival – ønsker at rette linsen imod den menneskelige mangfoldighed på det store lærred. PROUD! Filmfestival viser de nyeste film fra hele verden, som omhandler kønsrelaterede emner og seksualitetens udtryk i alle regnbuens farver.