Homo med forsinkelse – eller HmF – er for dig, der er sprunget ud, tvivlende eller har gjort dig tanker om din homo/biseksualitet senere i livet. Her finder du et trygt netværk og får muligheden for at møde og dele dine tanker med andre, som står eller har stået i en lignende situation.
Vi er et socialt netværk under LGBT+ Danmark, som mødes fysisk flere steder i landet under trygge rammer samt i lukkede/hemmelige grupper på sociale medier. Vi har også mulighed for 1-1 samtaler.
HmF er et ikke-dømmende netværk for alle, men vi har valgt at lave en opdeling af gruppen alt efter om du primært identificerer dig som mand eller kvinde. Er du i tvivl, eller er du non-binær, er du velkommen til at kigge forbi begge grupper og mærke efter, hvor du finder dig mest til rette.
Kvinder mail: hmf_kvinder@lgbthusaarhus.dk
Mænd mail: hmfmaend@lgbt.dk