Kultur

LGBT+ huset skal kunne fungere som et kulturelt og kreativt udfoldelsesrum, hvor brugerne kan opleve og bidrage til LGBT+ kulturen i Århus. Dette vil bidrage til at skabe fællesskaber på kryds og tværs i huset, og berige kulturlivet i århus.

Dette sker konkret ved der vil blive afholdt en lang række af enkeltstående arrangementer, af brugerne, hvor brugerne kan deltage i hinandens arrangementer. Derudover vil der også være en række tilbagevendende begivenheder og tilbud, hvor man kan udfolde sig kreativt i et trygt rum med ligesindede. Der vil også være mulighed for at LGBT+ personer vil kunne lave midlertidige udstillinger med forskellig kunst.

Kultursøjlen vil blandt andet afholde:

  • Koncerter
  • Oplæsninger
  • Oplæg og foredrag
  • Politiske debatter
  • Læsegrupper
  • Undervisning i f.eks. pardans
  • Skrivegrupper, malegrupper o.l.

Kultursøjlen vil fremme LGBT+personer i Aarhus kulturelle og historiske identitetsfølelse. Dette sker ved hjælp af en permanent udstilling i LGBT+huset om LGBT+miljøet i Danmark og Aarhus' historie. Denne udstilling vil være et turistmål, og være oplysende for både LGBT+personer og turister.

Søjlens målgruppe er:

  • Alle personer med en kulturel interesse, med fokus på LGBT+personer.
  • Turister